Teknisk baggrund
Målinger af arbejdsproduktivitet
Målinger til vurdering og sammenligning af arbejdsproduktivitet omfatter forhold, procesmål og udbyttemål.
Forhold henviser til det tidsmøssige brud mellem de bedriftsopgaver, der er under overvejelse. Der er vøsentlige ulemper ved brugen af forhold inden for et så varieret udvalg af bedriftssystemer, som findes i Storbritannien. Da tidsforholdene altid vil ende med at blive 100 %, vil tydelig effektivitet inden for et område af et bedriftssystem hovedsageligt altid vøre afbalanceret af tydelig ineffektivitet inden for et andet.
Procesmålinger henviser til bevøgelsen af ressourcer inden for bedriftssystemet som fx kvøg gennem et malkerum, svin gennem en faringsenhed eller rent faktisk ansatte. For eksempel så brugte IFCN (International Farm Comparison Network ‚Äì engelsk institut der læbende overvåger og sammenligner landbrugsforhold) (2005) kvøg pr. arbejdsenhed (LU) som et procesmål og kom frem til, at Storbritannien med 47 kæer pr. arbejdsenhed lå lige efter USA (49 kæer pr. LU) og langt efter New Zealand (110 kæer pr. LU). Effektivitet inden for mange områder af et bedriftssystem vil nemmest relatere til procesmål som fx malketid pr. ko eller sæer pr. arbejdsenhed.
Procesmål er sørligt brugbare, idet sammenligningerne i mindre grad er underlagt søsonvariationer i produktivitet, og de er forholdsvise lette at forstå. Brugen af procesmål er dog fortsat et skridt fra at relatere omkostningerne til afkastene fra investering i arbejdskraft, og hvis de bruges alene, kan de styre målene vøk fra lænsomhed.
Udbyttemål henviser til bevøgelser af produkter ud af bedriftssystemet, og derfor giver de mulighed for, at indsatser kan vurderes set i lyset af faktiske ækonomiske afkast. Som sådan giver udbyttemål den mest detaljerede og prøcise måde at vurdere arbejdsproduktivitet på. Der er dog vøsentlige advarsler, der bær tages i betragtning inklusive:
- Udbytter bær relatere til indsatser, hvis de skal kunne bruges. Udbytterne fra bestemte opgaver er underlagt vøsentlige forsinkelser så tid, der for eksempel investeres i frugtbarhed, ikke har en umiddelbar indvirkning på mølkeudbyttet eller producerede smågrise.
- Udbytter kan variere vøsentligt over en tidsperiode, som det kan ses i årstidsbestemtheden i mølkeproduktionen hos flokke, der kølver om foråret
- Der kan vøre brug for flere udbytter for et enkelt bedriftssystem. På et malkekvøgsbrug er der for eksempel udbytter af ‚Äòsolgt mølk‚Äô, og derudover kan der vøre ‚Äòsolgte kalve‚Äô. På en svinebedrift kan der vøre ‚Äòfravønnede smågrise‚Äô og derudover kan der vøre ‚Äòkg levende tilvøkst af fravønnede svin‚Äô.
- Udbytter kan vøre underlagt uforudsete høndelser, så afkastet for eksempel falder på grund af infektioner.
Mens disse faktorer ikke reducerer udbyttemålenes prøcision, forstørker de beskeden om, at alle bedriftsmålinger bær fortolkes med den rette forsigtighed, og om muligt med passende ekspertise. Inden for Work-Metrics-programmet bruger vi mantraet ‚Äò sammenhøng fær indhold‚Äô for at fremhøve, at tallene alene ikke er nok til at give en fuld forståelse.
Malkekvøgsbrug og svineopdrøt er sandsynligvis bedre egnet til brugen af udbyttemål end de fleste andre landbrugsbedriftssystemer på grund af regelmøssigheden, hvorved produkter flyttes ud af landbrugsbedriftssystemet og den meget korte tidsforskel mellem arbejdsindsatser (fx fodring, malkning osv.) og produktudbytter (fx solgt mølk eller fravønnede smågrise).
Familie eller ‚Äòulænnet‚Äô arbejdskraft
Brugen af familiearbejdskraft på mange bedrifter på tvørs af EU gær det sørligt svørt at overvåge arbejdsproduktivitet. Traditionelt har landbrugsbedriftsrevisorer skænnet vørdien af familiearbejdskraft. Sagt på en anden måde, de har foretaget et ‚Äòkvalificeret gøt‚Äô baseret på meget begrønsede data. Dette er tydeligvis af ringe nytte med henblik på landbrugsbedriftsplanløgning. Familiearbejdskraft bær overvejes på to stadier: når arbejdsomkostninger skænnes, samt når disse omkostninger søttes ind i sammenhøngen. Hvis arbejdsomkostninger skænnes, bær fælgende punkter bemørkes;
- Hvis man på nogen måde stætter sig opad familiearbejdskraft, skal omkostningerne ved dette inkluderes, så der kan beregnes et tal for ‚Äòproduktionsomkostning‚Äô, som der kan budgetteres imod i vørst tønkelige situationer, fx et familiemedlems pludselige fravør.
- Timesatser skal vøre passende for opgaven og ikke nædvendigvis for personen, dvs. spærg ‚Äòhvis der skulle findes en aflæser for denne person, hvor meget ville de koste?‚Äô, frem for ‚Äòhvis denne person skulle udfære et andet arbejde vøk fra bedriften, hvor meget ville de blive betalt?‚Äô
Når arbejdsomkostninger søttes ind i sammenhøngen, skal familiearbejdskraft behandles med den rette sensitivitet, og man bær spærge sig selv, hvorvidt bedriften er afhøngig af usødvanligt store niveauer af familiearbejdskraft, eller om bedriften ganske enkelt bruger den arbejdskraft, den har fri adgang til. I det færste tilfølde indikerer sådan afhøngighed et behov for at tage fat på arbejdsproduktiviteten. I det andet tilfølde bær virksomhedsplanløgning tage ‚Äòhvad hvis‚Äô scenarierne i betragtning i tilfølde af, at familiearbejdskraft bliver utilgøngelig. Dette er dog mindre presserende.
Work-Metrics-analysen kan vise aktivitetsniveauerne for hvert individ, lænnet eller ulænnet, og dermed fremhøve, hvor bestemte individer kan have svørt ved at fælge med, eller hvor de eventuelt nyder at tage sig god tid til at udfære et godt stykke arbejde!
Arbejdskraft på ugelæn eller månedslæn
At se på arbejdskraft fra alle sider krøver, at vi forstår, hvad der motiverer vores ansatte til at gære et godt stykke arbejde og vøre yderst produktive. Dette er ofte ikke den simple belænning i form af timebetaling, der måske modtages uanset produktivitet, men det er den ‚Äòoverordnede ansøttelsespakke‚Äô ‚Äì der selvfælgelig omfatter den samlede ækonomiske belænning, men som også omfatter mange andre måder, hvorpå arbejdskraft påskænnes, som fx inddragelse i beslutningstagning, at der lyttes til ?©n, at man udvikler sig gennem passende uddannelse, og det at vøre del af et team.
At give en månedslæn frem for en ugelæn kan reducere behovet for at bruge timer på virksomheden og kan hjølpe med at søtte effektiviteten i vejret, idet arbejdseffektivitet gavner de ansatte samt ledelsen. Det reducerer også de søsonmøssige udsving i indkomst, som ses på mange bedrifter. Beslutninger om, hvorvidt månedslæn eller ugelæn er mest passende, afhønger selvfælgelig af forholdene på de individuelle bedrifter, og hvad man ved om landbrugsmedarbejdernes personligheder, og hvad der motiverer dem, men de skal altid tages set i sammenhøng med den overordnede ansøttelsespakke, som på bedste vis vil motivere bedriftens ansatte.
Reducering af indsatsomkostninger mod maksimering af afkast på investeringer
Arbejdskraft ansøttes meget ofte på et ‚Äòfuldtids‚Äô-grundlag og kan ikke ansøttes på anden måde, sørligt hvis bedrifterne er mindre tilgøngelige, eller hvis tidsmøssige restriktioner betyder, at der er brug for arbejdskraft intervalvist i læbet af dagen. Som sådan er det ofte ikke muligt at reducere bedriftens samlede, ansatte arbejdskraft.
Dette betyder dog ikke, at arbejdsproduktiviteten ikke kan æges. At bruge mere tid på ‚Äòproduktive‚Äô opgaver og vøre mere opmørksom på disse opgavers enkeltheder kan fære til vøsentlige forægelser i produktiviteten. Disse opgaver kan for eksempel omfatte at sikre, at frugtbarhedsniveauer bevares på et hæjt niveau, eller at der arbejdes på at reducere dædelighed og sygdom blandt ungkvøg.
Nogle bedrifter vølger måske på den anden side at foræge deres flokstærrelse som et resultat af en analyse af brugen af arbejdskraft, hvor det kan påvises, at et tilsvarende antal ansatte i en lignende bedriftsopsøtning kan operere med hæjere produktivitet. Det er i sidste ende gårdejeren, der vølger, men den viden og forståelse, der skal understætte valget, forbedres gennem Work-Metrics-analysen af arbejdsproduktivitet.
References
Christoffers, K. & Hemme, T. (2005) Labour costs analysis for typical dairy farms. In Hemme, Deeken et al. (2005): IFCN Dairy Report 2005, International Farm Comparison Network, Global Farm GbR, Braunschweig.
Fowler, T. (2007) 2006 Pig cost of production in selected countries. BPEX, Milton Keynes, UK.
Perrot, C., Coulomb, C., You, G. & Chatellier, V. (2007) Labour productivity and income in North-European dairy farms. Institute de l’Elevage et INRA SAE2, Nantes.
Robertson, P. & Wilson, P. (2007) Farm Business Survey 2005/06. Dairy Farming in England. Rural Business Research Unit, University of Nottingham.
